Amerikans applepie

Ingredienser

Piedej:
325 g mel
225 g smør
knap 1 dl koldt vand

Fyld:
5-6 mellemstore æbler
1 spsk. maizena
2 spsk. vand
2 spsk. farin
½ tsk. kanel
1/4 tsk. revet muskatnød
15 g smør

Pensling:
1 æggeblomme
2 spsk. fløde eller mælk

Tilbehør:
flødeskum eller vanilieis

Fremgangsmåde

Smørret smuldres i melet, tilsæt salt og koldt vand, saml dejen hurtigt med let hånd. Læg dejen koldt 1 times tid.
Del dejen i 2 dele. Rul den ene halvdel ud og beklæd en tærteform med dejen. Skræl æblerne og skær i tynde snitter, der blandes med de øvrige ingredienser til fyldet. Fordel det over tærtebunden. Rul den anden halvdel af dejen ud og dæk tærten med den. Tryk kanterne godt sammen og skær et par huller i dejlåget, evt. prik med en gaffel, så dampen kan slippe ud.
Pisk æggeblomme og fløde sammen og pensl tærten med det. Bages ved 200 grader i ca. 35 minutter.
Serveres med iskoldt flødeskum eller blød vanilieis.